Projektleder/HR praktikant
Kort pitch:
Hos os får du:
- Et skræddersyet praktikforløb, der støtter din evne til at samarbejde i et team.
Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for faglig og personlig udvikling.
Opsætning af udviklingsmål samt opfølgning gennem struktureret feedback og én-til-én-samtaler.
Muligheden for og tilliden til at tage ansvar for egne opgaver fra dag ét.
En arbejdsplads, hvor vi vægter samarbejde, innovation og arbejdsglæde højt.
En lækker frokost- og frugtordning.
En skøn massageordning.
En masse underholdende sociale arrangementer og gode oplevelser.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Skabe overblik over projekter og opgaver i task management.
Støtte administrativt (dataindsamling, forberedelse af præsentationer, ad hoc).
Koordinere møder, udarbejde referater og følge op på aftalte opgaver.
Hjælpe med at holde projekter inden for tid og budget, og især sige til, hvis noget skrider.
Bidrage med idéer og turde udfordre arbejdsgange.
HR, hvor du støtter arbejdet med medarbejdere og kultur ved at:
Assistere med udarbejdelse og publicering af stillingsopslag.
Udarbejde onboarding-materiale og koordinere opstart for nye medarbejdere.
Bidrage til medarbejderundersøgelser og opfølgning.
Være med til at skabe gode rammer, kultur og sociale initiativer i huset.
Hjælpe med at forbedre processer på tværs af teams.
Understøtte daglige rutiner og administrative HR-opgaver.
Vi leder efter dig, som:
Er i gang med en relevant uddannelse inden for HR, kommunikation eller lignende.
Interesserer sig for mennesker og samarbejde.
Tager ansvar og følger ting til dørs.
Kan arbejde selvstændigt og omsætte idéer til arbejdspraksis.
Er struktureret og kan håndtere mange opgaver samtidig.
Kommunikerer godt – både skriftligt og mundtligt.
Er nysgerrig, proaktiv og tør kaste sig ud i nyt.
Bidrager positivt både fagligt og socialt.
Din dagligdag vil foregå i et hus med fart på, hvor ansvarstagen og gåpåmod er centralt, og hvor det er vigtigt, at du tør sætte dit præg og give udtryk for dine holdninger. Du kommer til at indgå på lige fod med de øvrige medarbejdere, hvorfor du også vil skulle arbejde selvstændigt og dermed få en stor grad af indflydelse på dine projekter.
Introduktion til virksomheden og jobbet:
Conversio er et full service digitalt bureau. Vi udvikler og vedligeholder webshops til mellemstore virksomheder, aktiverer marketing i mange afskygninger og skaber datadrevet vækst gennem digital indsigt – samlet i én kontinuerlig proces. Inden for marketing fokuserer vi på PPC, SEO, social, e-mailmarketing, digital kommunikation, content marketing og strategi – kort sagt er vi med på hele kunderejsen. Vi skaber de bedste resultater for vores kunder, fordi vi har de bedste rammer for vores medarbejdere. Det er vores mantra og en central del af vores kultur.
Som praktikant hos Conversio får du et skræddersyet praktikforløb, som giver dig unikke kompetencer til din fremtidige karriere. Du kommer til at indgå på lige fod med de øvrige medarbejdere, hvorfor du også vil skulle arbejde selvstændigt og dermed få en stor grad af indflydelse på dine projekter. Opgaverne vil være mange og forskelligartede, hvor du får mulighed for at afprøve dine faglige kompetencer inden for HR og projektledelse og udvikle dig personligt.
Praktisk information:
Interesseret i at blive en del af succesen i et spændende og uformelt arbejdsmiljø?
Så send en motiveret ansøgning samt dit CV til job@conversio.dk med emnet ”HR/projektleder-praktikant”. Skulle du have et par spørgsmål, inden du er klar til at skrive din ansøgning, kan du også sende en mail til signe.j@conversio.dk.
Hos Conversio vurderer vi ansøgere udelukkende på deres kompetencer og kvalifikationer – uanset etnisk baggrund, religion, køn, national oprindelse, alder, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller eventuel funktionsnedsættelse. Vi arbejder målrettet på at skabe et arbejdsmiljø præget af ligeværd, inklusion, ansvarlighed og respekt.
Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Vil du vide mere om Conversio som arbejdsplads, så besøg vores karriereside. Du kan også finde os på LinkedIn, Instagram, Meta og TikTok.
